Socialisering af din hvalp er vigtigt – for hvis ikke du lader din hvalp møde verden, kan den nemt blive bange for den i stedet for at omfavne den.

socialisering

Hvalpe skal socialiseres og have positive oplevelser med den verden, som den skal leve i, når den flytter hjemmefra.

Hvad er socialisering?

Socialisering betyder, at din hvalp skal ud og møde andre hvalpe, hunde og mennesker. Jo flere positive oplevelser den får med forskellige hvalpe, hunde og mennesker, jo mere social og velfungerende vil den blive.

De første 16 uger af hvalpens liv er meget vigtige i socialiseringsarbejdet: Det er her både gode og dårlige vaner grundlægges. Det er her de møder verden med et åbent sind, og det er derfor det er meget vigtigt at give den alle de gode oplevelser, som man kan.

Vær godt forberedt, når hvalpen flytter ind

Socialisering er vejen til det gode hundesprog

Hvis hvalpen i sine første uger har mødt og leget med en masse forskellige hunde, vil den senere i livet nemmere kunne tackle dårlige oplevelser med andre hunde. For gennem leg og mødet med andre hunde, vil den også udvikle sit hundesprog.

Hvalpe kan ikke tale hund’sk fra start af. Det lærer de af de ældre hunde, som sætter dem på plads, hvis de eksempelvis bliver for voldsomme i deres leg. Det er igennem mødet med andre hunde, at de lærer at hilse pænt på hinanden og generelt kommunikere uden konflikter.

Hundene skal ikke klare det selv!

Selvom det primært er de andre hunde, der lærer din hvalp at opføre sig ordentligt, så må du aldrig bare overlade det til din hvalp og hundene selv at finde ud af det.

Du skal hjælpe din hvalp i mødet med andre, hvis den har det svært. Både hvis den er for ivrig, men også hvis den er forsigtig.

Lær din hvalp at tale ordentligt

For din hvalp synes du er en superhelt, der kan alt – så hvis hvalpen er for ivrig eller forsigtig, så sæt dig ned sammen med din hund, når I møder andre og hjælp den til at hilse på en rolig måde.

Omvendt skal man heller ikke overbeskytte sin hvalp og skærme den fra verden. Det er vigtigt at de kommer ud og oplever verden, så de kan lære, at den ikke er farlig.

Socialisering er både hunde og mennesker

Det er ikke kun hunde, som din hvalp skal socialiseres med. Den skal også ud og møde alle slags mennesker; Unge, gamle, voksne og børn. Hunde skelner mellem forskellige slags mennesker, så hvis din hvalp eksempelvis ikke har mødt børn, kan den senere i livet godt være utryg overfor dem, da børn opfører sig markant anderledes end voksne.

Socialisering er også miljøtræning

Når hvalpe flytter hjemmefra kender de ikke verden – og de kender slet ikke din. Derfor skal den også miljøtrænes og vænnes til alt det, som der er din hverdag.

Hvis du kører i bil, skal hvalpen lærer det – eller hvis du tager toget, så skal din hund vænnes til at opholde sig på stationer og køre i tog. Og hvis du bor i byen og I kommer til at færdes på veje med meget trafik, skal hvalpen også opleve det.

Socialisering er masser af godbidder og højt humør

Socialisering er kort sagt, at du ikke skal afskærme din lille ny hvalp, når den flytter ind. I skal ud og opleve verden – og gøre det med masser af ros og godbidder og højt humør.

Find de rigtige godbidder og snacks til hvalpen her

Socialisering er din hverdag, som din hvalp skal lære at kende. Vi andre kan jo heller ikke cykle, før vi har lært det.

Læs mere om socialisering af hvalp i Dyrefondets folder her