Sele eller halsbånd? Det er et spørgsmål om sundhed og at passe på din hunds fysik.

sele til hund

Når vi ser på opbygningen af vores hundes hals og nakke region, er de opbygget præcis lige som os. Hvis du tager en finger og trykker let mod dit strubehovede, kan du hurtigt mærke at det ikke er særlig behageligt – selv bare et let tryk. Det er sådan det føles for din hund, når den trækker – eller hvis du trækker den i halsbåndet.

Du trækker mere i snoren end du tror
Når vores hunde trækker i snoren og de bærer halsbånd, er der øget risiko for nakke og rygproblemer, men man ser også skader på f.eks skjoldbruskkirtlen som styrer stofskiftet, luftrøret og svælget, spiserøret, muskler, knogler og nerver.

Gå ordentlig tur med hunden

Selvom mange af os ikke synes at vores hund trækker i snoren, så opstår der alligevel ofte situationer hvor vi strammer i halsbåndet. F.eks. når hunden ser noget af interesse, en kat, en anden hund, en bold etc, når vi drejer uden at hunden følger med eller når vi trækker den videre fra noget.

Derfor skal du vælge sele fremfor halsbånd
Først og fremmest lægger en god sele ikke pres på vitale steder på hunden, som et halsbånd kan gøre. En sele fordeler trækket og gør det mere lige, når det er fordelt ned over hundens ryg – og derfor forårsager en sele færre skader.

Sørg for at have den perfekte belønning, når hunden skal lære at gå pænt

En god sele giver hunden fuld bevægelsesfrihed og lægger trykket på brystbenet og ikke oppe på halsen – og trækket ligger længere nede på ryggen, for at det bliver fordelt på så stor del af kroppen som muligt.

Tjekliste til indkøb af sele til hunden

  • Selen skal være behagelig for hunden og ligge stabilt. Den må hverken være for stram eller for løs, så den glider rundt og eventuelt river i pelsen. En god tommelfingerregel er, at der skal kunne være to fingre på højkant mellem hunden og selen.
  • Selen skal give hunden fri bevægelighed i alle muskler og led. Specielt skal skulderen være helt fri så hunden har fuld bevægelighed i forbenene – og selen skal lægge trykket på brystbenet og ikke på direkte på halsen.
  • Selen må ikke sidde for tæt på albuerne og gnave og irritere hunden.
  • Selen skal ligge godt tilbage på ryggen, så trækket bliver fordelt mere ligeligt på hunden.
  • Selen skal være lavet af et materiale, der ikke slider på pelsen eller huden ved at skabe friktion.
  • Vælg en sele der kan justeres flere steder, så du kan tilpasse netop din hund.

Husk altid at tage din hund med på sele-shopping! Seler sidder forskelligt fra hund til hund, og hvad der passer til naboens hund, passer måske ikke til din. Og husk at en sele aldrig er en undskyldning for ikke at lære din hund at gå pænt i snor.