Har du styr på hvalpens faser? Alle hvalpe skal igennem forskellige faser før de er helt udviklede – og det er ikke alt sammen lige sjovt!

hvalpens faser

Hunde er, lige som mennesker, meget forskellige og der kan derfor være forskel på disse faser. Derfor er det ikke alle hunde, der reagerer lige meget på de forskellige faser. Derudover er små racer også hurtigere udviklet end mellemstore og store racer. Men husk, at sådan som din hund er, når den er bedst imellem al balladen, det er den hund, som får på den anden side af alle faserne!

Socialiseringsfasen: 8-12 uger

De første uger efter din nye bedste ven er flyttet ind, er rigtig vigtig. For det er her den skal lære verden at kende, hvilket sker igennem miljøtræning og socialisering med andre hunde og mennesker. I denne tid er de åbne over for verden og derfor er det vigtigt at de kommer ud i den og får masser af gode oplevelser, da dette vil præge den resten af dens liv, om den har haft gode eller dårlige oplevelser.

Få succes med renlighedstræning

Dominansfasen: 13-16 uger

Efter den første måneds tid i det nye hjem, er din hvalp nu faldet til og har fået mere selvtillid – og er kommet ind i dominansfasen. Derfor vil den ny prøve flere grænser af og finde sin plads i flokken, ligesom den også kan begynde at være påvirket af hormoner.

Det er vigtigt at du her løser de konflikter, den kan lægge op til og hjælper den med at finde ud af hvad der er rigtigt og forkert med positive træningsmetoder, hvor du ignorerer uønsket adfærd/afleder den fra det og i stedet tilbyder den et alternativ til balladen og roser den for at vælge det.

Hvalpen skifter tænder: 4-6 måneder

Når hvalpen skifter tænder, så klør det – og så griber den til det første det bedste, som den kan bide i. Derfor skal du bevæbne dig med masser af ting, som den godt må bide i, som kan hjælpe på kløen. Her kan bruges alt fra legetøj, tyggeben og gulerødder – og gerne noget, der har været en tur i fryseren, da kolde ting er gode mod kløende tænder.

Hundesprog: Sådan lærer du din hvalp at tale ordentligt

Flokdannelse: 5.-7. måned

Endelig en rolig tid, hvor du vil føle, at du har en relativ normal hund! I denne fase vil din hvalp være mere fokuseret og er mere modtagelig for træning, som vil styrke båndet mellem jer. Men husk, at din hund stadig er en hvalp, og der er grænser for hvor meget træning en hvalpehjerne kan kapere.

Pubertetsfasen/Teenage-fasen: 7.-10. måned

Når hunde rammer den første kønsmodningsfase og bliver teenagere, så kan det virkelig være en test af din tålmodighed. Ligesom menneske-teenagere så kommer hunde-teenagere med hele pakken af hormoner, konflikter og selektiv hørelse.

For tævernes vedkommende kan de komme i deres første løbetid her og være meget påvirket af det, og hanhundene vil begynde at lette ben. Hanhunde kan også udvise mere aggressivitet i denne periode, ligesom begge køn kan blive mere territoriale.

Det er i denne fase at mange hunde bliver omplaceret, fordi mange mennesker ikke kan overskue at have en teenagehund. Men det ER bare en fase, og der kommer en god hund ud på den anden side.

Sådan socialiserer du din hvalp

Dressurperioden: 10.-17. måned

Efter din hund har været teenager bliver du belønnet med nogle måneder med ro på. I disse måneder er din hund, der nu næsten er fysisk udviklet, meget mere rolig og det gør det igen nemmere for dig at træne og skabe et godt bånd til din hund.

Psykisk kønsmodning: 17.-22. måned

Den sidste fase er oftest også den værste – selvom man ikke troede, at det kunne blive værre end teenagefasen. Men lige inden din hund bliver to år, skal den igennem den psykiske kønsmodning. Her vil der også blive afprøvet grænser, ligesom i teenage-fasen – men til forskel fra teenage-fasen er din hund blevet ældre og har nu fået mere selvtillid, hvilket gør et simpelt “Nej!” til et oplæg til diskussion.

Og ligesom i teenage-fasen er det vigtigt med masser af tålmodighed og blive ved med at aflede og ignorere uønsket adfærd og belønne god adfærd.

Den færdige hund: 2 år

Når din hund bliver to år, er har den været igennem alle faser og du står nu med det færdige resultat. Så der er rigtig god grund til at fejre den fødselsdag!